Djævelens Advokat fejrer Arbejdernes Internationale Kampdag ved at sætte socialismens frihedbegreb på dagsordenen. Både liberalister og venstreorienterede hævder, at deres mål er et frit samfund. Men hvordan ser det venstreorienterede frihedsbegreb ud i forhold til det klassisk borgerligt-liberale? Kan man kombinere borgerlige frihedsrettigheder med socialistisk økonomi? Hvor går grænsen for fællesskabets indflydelse på den enkeltes liv? Og hvordan forhindrer man, at opgøret med kapitalismen ender i diktatur og undertrykkelse?
Hvem andre til at tage en debat om disse spørgsmål end Preben Wilhjelm. Preben Wilhjelm var i en årrække en ledende figur på venstrefløjen, han var medstifter af Venstresocialisterne og medlem af folketinget fra 1975 til 1984. Han er uddannet atomfysiker og lic.jur. og har udmærket sig ved både en heftig kritik af magtmisbrug i vestlige samfund og af de totalitære tendenser på venstrefløjen.
Download udsendelsen ved enten at højreklikke her (eller bruge rss):
DA005 (27 MB, 1 time og 45 sekunder)
Interessante links:
VS-dokumentet Demokrati, socialisme og kapitalisme, som diskuteres i programmet.
Omtale af Preben Wilhjelms erindringsbog Fra Min Tid.