DA005 - Preben Wilhjelm

Djævelens Advokat fejrer Arbejdernes Internationale Kampdag ved at sætte socialismens frihedbegreb på dagsordenen. Både liberalister og venstreorienterede hævder, at deres mål er et frit samfund. Men hvordan ser det venstreorienterede frihedsbegreb ud i forhold til det klassisk borgerligt-liberale? Kan man kombinere borgerlige frihedsrettigheder med socialistisk økonomi? Hvor går grænsen for fællesskabets indflydelse på den enkeltes liv? Og hvordan forhindrer man, at opgøret med kapitalismen ender i diktatur og undertrykkelse?

Hvem andre til at tage en debat om disse spørgsmål end Preben Wilhjelm. Preben Wilhjelm var i en årrække en ledende figur på venstrefløjen, han var medstifter af Venstresocialisterne og medlem af folketinget fra 1975 til 1984. Han er uddannet atomfysiker og lic.jur. og har udmærket sig ved både en heftig kritik af magtmisbrug i vestlige samfund og af de totalitære tendenser på venstrefløjen.

Download udsendelsen ved enten at højreklikke her (eller bruge rss):
DA005 (27 MB, 1 time og 45 sekunder)
Interessante links:
VS-dokumentet Demokrati, socialisme og kapitalisme, som diskuteres i programmet.
Omtale af Preben Wilhjelms erindringsbog Fra Min Tid.

2 Responses to “DA005 - Preben Wilhjelm”

  1. Skovgaard Says:

    Hvis kapitalisterne ansætter folk, så udbytter de dem, men hvis de fyrer folk og “smider dem på gaden”, så er de også nogle værre nogle. Han er svær at gøre tilfreds :)
    Det kunne have været spændende at høre lidt mere konkret til hvordan virksomheder i hans samfund skulle køres når alle folk uanset kompetencer skal bestemme over ting de intet fatter om. Jeg har svært ved at se det for mig.

    Han var FOR konkurrence synes jeg at jeg opfattede, men hvis firmaer oprettes fra centralt hold hvordan opstår så denne konkurrence? Måske fulgte jeg ikke ordentlig med. Det var en laaang udsendelse og der var lidt for mange historiske facts til at jeg kunne være med.

    Kan folk få forskellig løn i disse virksomheder eller får alle samme løn (en faktor for motivation som han ikke mener er et problem)?

    Han var slem til at afbryde og lød nærmest fornærmet når der blev stillet et kritisk spørgsmål.

    Liberalisme VS Konservatisme er stadig den bedste udsendelse indtil videre.

  2. Torben Sangild Says:

    Endnu en gang et glimrende interview!

Leave a Reply