DA003 - David Karsbøl om privat retsvæsen

April 1st, 2006

I den tredje udsendelse af Djævelens Advokat diskuterer cand. polit og kommentator på Berlingske Tidende, David Bakkegård Karsbøl, den såkaldte anarko-kapitalisme: Et politisk ideologi, der forestiller sig et samfund baseret udelukkende på den private ejendomsret, med bl.a. domstole og retsvæsen privat organiseret. (Varighed: 57 minutter. Størrelse: 27 MB.)

Artikler af David Karsbøl kan findes på Liberator. Fx en indføring i Libertarianisme.

DA003

P.S. Vi skylder lige at sige, at dette faktisk var den første udsendelse vi optog engang tilbage i januar. Hvis lydkvaliteten derfor er lidt tøvende, så har det sine grunde.

DA002 - Christopher Arzrouni og Kasper Støvring

March 15th, 2006

Hvad vil det sige at være konservativ, og hvad vil det sige at være liberal? Hvad er deres forhold til staten? Hvor er de enige, og hvor deler meningerne sig? I denne udgave af Djævelens Advokat mødes den liberale debattør Christopher Arzrouni og den konservative ditto Kasper Støvring.

Mere info? Læs pressemeddelelsen.

DA002

Djævelen i arkivet

March 9th, 2006

Djævelen findes jo som bekendt i detaljen. Og for at du rigtig kan få alle detaljerne med, har vi valgt at oprette et arkiv, hvor du nemt og hurtigt kan finde vores samlede podcasts, samt klip fra andre optrædender vi har været med i. Fx kan du her finde vores interview i P1 mandag den 6. marts. Og med lidt held kommer der snart flere interviews at downloade…

Djævelen i P1

March 6th, 2006

Djævelens Advokat var her til morgen i P1 for at svare på spørgsmål om vores udfordring til Monopolet. Selvom Jacob forbrød sig mod musketéreden ved at stjæle Lars’ torden (dvs. en replik), så gik det nu meget godt. Interviewet kan høres her.

Harmonien i redaktionen blev genoprettet ved at Jacob fik en kold vasker, og djævelen djævler videre i næste uge med et program, som vi godt allerede nu kan love bliver en kioskbasker (eller serverbasker) af dimensioner: Christopher Arzrouni vs. Kasper Støvring. Stay tuned, næste program er oppe 15. marts.

Djævelen i Berlingske Tidende

March 3rd, 2006

Djævelens Advokat er i dag i Berlingske Tidende med en artikel.

»På P1 hersker en venstreorienteret grundholdning i flere af programmerne. Vi fortæller, at vores udgangspunkt er liberalt, og vi angriber derfor også samfundsmæssige problemstillinger fra en anden side,« siger Lars Hvidberg, der selv vil stille de kritiske spørgsmål i programmet.

Han mener, at pluralismene er et krav i god journalistik, men at den er ikke til stede i flere programmer på P1. Samtidig påkalder P1 sig en objektivitet, som ikke er mulig.

»I modsætning til monopolet (DR) lader vi ikke, som om vi er objektive. Vi har holdninger, og dem vil vi ikke skjule. Men samtidig vil vi afprøve vores holdninger med gæster, vi ikke er enige med,« siger Lars Hvidberg.

Glimrende! Jeg skylder måske lige læserne at sige, at grunden til at det kun er mig (LH), der citeres, er, at det kun var mig journalisten talte med. Jacob var i udlandet.

DA001 - Morten Kjærum om menneskerettigheder

March 1st, 2006

Direktør for Institut for Menneskerettigheder, Morten Kjærum, debaterer menneskerettigheder med Jacob Mchangama og Lars Hvidberg. Hvor kommer menneskerettighederne fra? Hvad er forskellen på positive og negative rettigheder? Er menneskerettighederne blevet politiseret til ukendelighed?

DA001

Velkommen til “Djævelens Advokat”

February 25th, 2006

“Djævelens Advokat” er politisk podcasting, der giver modspil til monopolet. Studieværterne Jacob Mchangama og Lars Hvidberg tager vigtige og kontroversielle emner op til debat, og der bliver set kritisk på de gængse danske dogmer. Først udsendelse kommer 1. marts 2006.

I mellemtiden kan du læse vores Mission Statement, og om hvordan man lytter til podcasts.